Lille opholdssted med plads til 4 drenge 14-23 år  på skønt sted med høns i haven, spa og fitness indendøre. Udvikling, der giver ejerskab til det gode liv.

Uddannelse & arbejde

På Opholdsstedet i Horsens, er alle vores unge i uddannelse eller arbejde.

Vi forventer at de unge tager del i fællesskabet, og at de i øvrigt vil noget med deres liv. Vi anerkender at mange unge ikke ved hvad de vil i forhold til uddannelse og arbejde, og har derfor en bred vifte af arbejdspraktikpladser, hvor den enkelte kan få prøvet evner og interesser af. Vi hjælper de unge med at komme i gang, og forventer at de arbejder med på egen læring.

Vi har et tæt samarbejde med uddannelsessteder, og etablerer ofte alternative forløb, der passer ind i den enkeltes læringsplan.

Håndværksmæssige fag

Vi samarbejder med Horsens kommunes ungdomsskole, og kan i dette regi, kombinere både skolegang og arbejdstræning, samt etablere alternative ungdomsuddannelses forløb.​

​På Ungdomsskolens heltidsundervisning, er det muligt at tage en 9.klasses afgangseksamen, på afdelingen for Job og Afklaring, er det muligt at prøve sig af inden for forskellige håndværksmæssige fag.

På vores erhvervsskole, Learnmark, er det muligt at tage en uddannelse inden for mange forskellige retninger, og det er også muligt at etablere brobygningsforløb, således at man ved hvad det vil sige at tage en uddannelse og hvad den indeholder, inden man går i gang med den.​​​

Vil du høre mere om

Opholdsstedet i Horsens?

Er du i tvivl, eller har du yderligere spørgsmål er du altid vekommen til at kontakte os.


Indtast dine oplysninger i formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Skriv til os her...